fbpx

Kan man både elske og hade sit eget barn?

“Dette er virkelig svært for mig at skrive, så beklager hvis det både bliver et langt og mærkeligt skriv…

Jeg har to børn – en på 4 og en på knap et år. Min første graviditet, fødsel og tiden efter var LIGE efter bogen. Jeg kunne ikke have ønsket mig det bedre. Jeg var lykkelig! Så jeg blev utrolig glad og glædede mig virkelig meget, da graviditetstesten igen var positiv…. Men glæden blev kort!

Med min anden graviditet kom både kvalmen, problemer med lænden, og jeg tog 25+ kg på. Jeg måtte lade mig sygemelde fra arbejdet grundet lænden, og kunne ikke ret meget andet end at ligge vandret derhjemme som en oppustet hval. Den del er der mange, som oplever, og det var også hvad det var. Jeg vidste jo at der var en udløbsdato for min elendighed.

Og udløbsdatoen kom, vores andet barn blev født, og jeg ventede på at lykkefølelsen skulle vende tilbage… Den kom bare ikke. Hverken da jeg fik mit nyfødte barn i armene for første gang, eller da vi kom hjem og skulle have en ny hverdag til at køre. I dag kan jeg se, at jeg var på grænsen til at have en fødselsdepression, men dengang afslog jeg, da min mand listede sig til at nævne det.

Jeg har arbejdet med mig selv og mine følelser hver dag lige siden, men nu er jeg på nippet til at give op. Mit barn skriger, skriger og skriger… Jeg sover ikke mere end 2 sammenhængende timer af gangen, og det er lige meget, om det er dag eller nat. Jeg tæller til 10 RIGTIG mange gange i løbet af en dag, men tålmodigheden er væk. Og den dårlige samvittighed overfor mit første barn vokser dag for dag. Jeg er begyndt at tage mig selv i at tænke, at jeg ville ønske, vi aldrig havde fået det andet barn – at jeg ville ønske, det aldrig vågnede op igen, når det endelig sov. Jeg føler, jeg hader mit eget barn, selvom jeg naturligvis godt ved, at jeg inderst inde elsker det! Og jeg har det så dårligt over, at jeg har disse tanker og følelser….

Er det overhovedet muligt at rumme to så ambivalente følelser på samme tid? Jeg har virkelig brug for hjælp til at arbejde med alle de modstridende følelser, der flyver rundt i kroppen på mig og som er ved at æde mig op indefra…”

Vores svar på spørgsmålet

Hjælp en ven

Tilmeld dig sms-påmindelser for at modtage en besked, når der er nyt indhold på siden, eller for at huske at benytte dig af siden i en travl hverdag.


captcha

Husk at du i dagtimerne også kan chatte live med os på computer eller tablet ved at klikke på chatten i nederste højre hjørne.

captcha


Du skal være medlem for at skrive til brevkassen

Tilmeld eller Log ind