fbpx

Kvinde i en mandsdomineret verden

Jeg er 24 år og arbejder som tømrer i en 10-mands stor tømrervirksomhed. Jeg blev udlært for 2 år siden hos samme virksomhed. Lige siden min uddannelses start har jeg skulle kæmpe rigtig mange forskellige kampe – kun fordi jeg er kvinde. I klassen ville ingen være sammen med mig i starten når vi havde gruppearbejde. Det ændrede sig heldigvis hurtigt, da drengene fandt ud af at der sommetider var andre fordele ved at have en pige i gruppen OG at jeg rent faktisk godt kunne finde ud af tingene.

En læreplads var heller ikke til at støve op, selvom de faktisk mange steder manglede lærlinge. Heldigvis havde mine forældre et vennepar, hvor manden var tømrermester og vidste hvad jeg stod for og derfor ikke var bange for at tage mig ind. Det var bare ikke lige i nærheden af min bopæl, men det tog jeg med… På min læreplads blev jeg tilknyttet en ung udlært tømrer, og selvom han var skeptisk og tog lidt afstand i starten har vi i dag et fantastisk kammeratskab, og han holder altid hånden over mig og hjælper mig. Han har lært mig så mange ting, og vi arbejder fantastisk godt sammen. Jeg kan ikke forestille mig at have en anden og bedre makker.

Problemet er de andre (ældre) kollegaer… De kigger stadig skævt til mig og nogle nægter åbenlyst at have mig med ud til en arbejdsopgave. Og jeg forstår det ikke! Helt ærlig: jeg er pisse god til mit arbejde! Jeg er fysisk stærk, jeg arbejder hurtigt og effektivt, jeg har teknisk kunnen, og så er jeg fænomenal til finish. Jeg har endnu ikke oplevet at få en klage fra kunderne over noget, jeg har lavet, og chefen har aldrig haft noget at sætte en finger på. Jeg gør mig også altid ekstra umage, for de andre skal ikke kunne pege fingre af mig. Men det er bare som om, at jeg altid skal arbejde dobbelt så hårdt og gøre det dobbelt så godt for at få den samme anerkendelse fra de andre. Nogle kunder har også samme tendens…

Jeg prøver på mange måder at være ligeglad, men det er ikke altid lige nemt at holde hovedet højt. Jeg ved, jeg er lige så god (og BEDRE) end mange af de ældre tømrer, og jeg ELSKER mit arbejde. Lige nu bruger jeg det som motivation og drivkraft, men jeg er usikker på, hvor længe jeg vil kunne holde til presset. Jeg ved ikke, om jeg som sådan har et spørgsmål, men tror jeg har indset at jeg vil få brug for redskaber til at håndtere presset – måske ikke nu men senere i mit arbejdsliv. Kan du hjælpe i min situation?

Vores svar på spørgsmålet

Hjælp en ven

Tilmeld dig sms-påmindelser for at modtage en besked, når der er nyt indhold på siden, eller for at huske at benytte dig af siden i en travl hverdag.


captcha

Husk at du i dagtimerne også kan chatte live med os på computer eller tablet ved at klikke på chatten i nederste højre hjørne.

captcha


Du skal være medlem for at skrive til brevkassen

Tilmeld eller Log ind