Min datter har angst
“Min datter går i 3.G. på gymnasiet og skal snart i gang med de afsluttende eksamener. Hun kæmper alt hvad hun kan for at nå i mål – specielt fordi hun inden jul fik konstateret angst som følge af en stress tilstand. Hun kan ikke længere være sammen med andre mennesker i ret lang tid af gangen, uden hun får hjertebanken og trykken for brystet. De samme symptomer kommer når hun føler sig presset.Hun har altid været en glad, dygtig, sporty og meget vellidt pige, men nu lukker hun sig mere og mere inde i sig selv, og det gør frygtelig ondt på mig som mor, for jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre for at hjælpe hende.Hun vil ikke tale med en psykolog, og vennerne ser hun jo heller ikke mere – og vi forældre ønsker hun da slet ikke at tale med!Hvad gør jeg? Jeg kan snart ikke holde ud bare at se til længere…”