Følelser - nemme eller slemme?

Den sproglige begrebsbearbejdning betyder grundlæggende, at man får noget information ind, man ikke selv er ejermand til, som man derefter formulerer med sine egne ord. Når man nedfælder pointerne i sit eget sprog – det er vigtigt, at man ikke bare kopierer – sker der en dybere bearbejdning. Og jo dybere bearbejdning, jo mere husker man. Her sker der desuden en prioritering af informationerne, sådan at man med det samme begynder at vælge det relevante ud til senere brug.

Når man tager noter, er man samtidig i gang med at huske, hvad man lige har hørt. Man er derfor allerede i gang med en genfortælling. Repetitionen gør, at den nye information er nemmere at hive frem, næste gang man skal bruge den. Jo flere gange man gentager en historie, jo nemmere er den at huske. Desuden koncentrerer man sig formentlig mere, når man tager noter. Lyttelapperne er slået ud.

Sidst, men ikke mindst, får vores hjerne en ekstra sansemodalitet, en ’informationskanal’, koblet på, når vi tager noter. Vi husker oplevelser eller ny information med de sanser, som var i brug, da hændelsen skete. Vi bruger oftest ører og øjne, men skriver vi også noter, vil sproget fungere som endnu en kanal ind i hukommelsen. Årsagen er, at sanserne hver har et område i hjernen, som aktiveres, både når man oplever og lagrer indtryk. Jo flere sanser, der er i brug, jo bedre husker man. Af samme grund lærer vi børn at synge alfabetet frem for blot at remse bogstaverne op.